Sommerhilsen fra Kalb

Kære alle

Så er sommeren over os, og selvom Danmark endnu ikke har lukket helt ned og overgivet sig til solens varme stråler (det er nok derfor, solen ikke er trængt hele igennem endnu), ja, så kan vi vist alle godt mærke, at ferietiden nærmer sig. Dejligt.

Her i KALB har vi haft et skønt og travlt forår – og vi har brugt de sidste par uger på at forberede os på efteråret, der kommer. Det byder blandt andet på barselsorlov for Anjas vedkommende, og Line skal til at læse videre. Derfor siger vi inden længe goddag til tre nye ansigter i KALB, nemlig Ann, Christina og Sofie.

Vi glæder os til at præsentere dem nærmere for jer efter sommerferien – og sæt endelig X i kalenderen fredag den 19. august. Her inviterer vi nemlig til Business ’n Barbecue, hvor vi håber, du har tid og lyst til et par hyggelige timer, hvor vi med et glas bobler, en kold håndbajer og en klassisk pølse på grillen forhåbentligt kan glæde os over, at sommeren slet ikke er forbi endnu, og du kan hilse på vores nye kolleger.

Tilmeld dig gerne allerede nu til anja@kalb.dk

Kontoret her holder lukket i uge 29 og 30 – men har du brug for at få fat i os, kan du ringe 72 44 11 01 i uge 27 og 28 – og sende en besked på 23 73 10 22 til Marianne i uge 29 og 30.

Hav den dejligste sommer – vi ses på den anden side!

Kærlig hilsen
Anja, Kirsten & Marianne

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.