Rotter på loftet eller bare trolde på internettet?

De fleste af os, der begår os på internettet, har mødt dem. Personer, der virker som om de i den grad har rotter på loftet.
Men i virkeligheden er det blot små trolde, der trænger til mere kærlighed.

De gemmer sig bag falske identiteter, anonyme profiler og spydige stemmer, og de griber alle chancer, de kan, i forsøget på at provokere og svine andre mennesker til. De kan være svære at få frem i lyset, og endnu sværere er det at tale dem til fornuft. Ja, de er mildest talt nogle værre plageånder.

Men bare rolig. Det er bare trolde, der viser tænder på internettet, og i virkeligheden kan de være helt almindelige – og faktisk venlige – mennesker, der aldrig kunne gøre en kat fortræd.

Undersøgelser peger på, at selvom internet-trolls er irriterende med deres manipulerende, sadistiske og sågar psykopatiske adfærd, skyldes det faktisk, at de lider. Mange trolls agerer, som de gør, fordi de i deres virkelige liv føler sig overset, ensomme eller isolerede. Måske føler de ikke, at de får respekt nok i hverdagen, eller at de bliver hørt i et forum af mennesker. Det kan også være, at de bare gerne vil brænde igennem med et image af at være smart-i-en-fart eller blot Rasmus Modsat. Uanset årsagen, har de opbygget et behov for at skrige igennem på de sociale medier.

Både virksomheder og privatpersoner kan blive angrebet af trolde. Virksomheder kan ofte hente hjælp og udrydde småkravlet ved at trække luft ind og se, om virksomhedens øvrige ambassadører ikke griber ind. Især når det gælder småtrolde, kan dette være effektfuldt, og får småkravlet til at fortrække. Men hvis der er én ting, der er helt sikker, så er det, at det absolut ikke hjælper at slette det angrebne opslag og lægge det op på ny. Det gør kun situationen værre. (Det så vi jo tidligere på måneden, da et skandinavisk flyselskab, ifølge dem selv, blev angrebet af trolde…)

Men det er altså ikke kun virksomheder, der kan blive angrebet af trolde. Især Facebook er en varm rede for de småtrolde, der også kan husere på private profiler – altså din og min Facebook-profil. Mange af os, der er aktive – og især aktive debattører på Facebook – oplever af og til, at en lille trold dukker op. Du kender det måske også. Dén der onkel, der egentlig er meget sød i virkeligheden, men som bag skærmen forvandler sig til et lille monster, der trækker ”de-fremmede-skal-hjem”-kortet ved enhver anledning – hvad enten du inviterer til debat om frivillighed i lokalområdet eller pladssituationen i dagplejen.

Eller måske møder du en af de sure, gamle mænd, der altid har en mening om alting – også om dig. Som ikke helmer med at gentage sig selv i uendelige banelængder, og som endda går så langt som til at angribe dine venner, når de forsvarer dig – eller måske bare hepper på dig.

Hvad er så strategien dér? Skal du gå i kødet på din onkel og risikere en dårlig stemning til påskefrokosten? Skal du gå i dialog med ham den sure, eller ender det alligevel bare i monolog? I sidste ende er det et temperamentsspørgsmål – og et spørgsmål om afvejning af, om den bette trold reelt skader dig eller måske mest af alt sig selv. Jeg selv overvejer altid én af følgende veje: Skal jeg overhovedet reagere? Som regel er svaret; ”nej, lad det ligge, trolden har endnu engang bare afsløret sig selv”. Hvis jeg vil svare, overvejer jeg; ”kan jeg klare den her med lidt humor, et muntert cybersmil og glimt i øjet?” Og det er faktisk ofte den vej, jeg går. For selvom trolden sjældent fanger pointen (medmindre altså det er min ”onkel”, og han jo faktisk godt kan lide mig), så er mine facebook-venner lynhurtige ninjaer, der straks opfanger, hvad der er på færde og går ud og klarer resten af dialogen med trolden. Der så fortrækker sig. For – hvad kan en lille trold stille op mod en kampklar Ninja? Det bliver en ulige kamp, og det kan selv de mest ensporede trolde som regel se.

Nogen vil også sige, at man selvfølgelig bare kan blokere trolden. De er dog en invasiv art, som har det med at komme tilbage bag nye identiteter, profiler og stemmer, hvis man forsøger at afsondre dem. De har vel egentlig i bund og grund lov til at være der og sige, hvad de gerne vil sige. Man kan jo bare lukke ørene for deres mundbavl. I de 12 år jeg har været på Facebook, har jeg velsagtens brugt ’blokér’-knappen en enkelt gang eller to. Dog kun mod de helt og aldeles uhelbredelige typer. Jeg undgår det helst.

Hvorfor? Jamen – hånden på hjertet: Jeg tror jo, at det er med trolde, som det er med de fleste andre sure, vrede, indebrændte mennesker – de trænger mest af alt til at blive aet på kinden og til at få lidt ekstra kærlighed. Set i det lys, er de slet ikke farlige.

 

 

Offentliggjort i Jydske Vestkystens uge 10, klumme

 

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.