PR-branche i forvandling skaber nye jobs hos KALB

Det faste hold hos KALB, der nu består af Johanna Möller, Marianne Kalb, Henriette Lykke Høyer, Ann Katrine Warren, Kirsten von Wildenradt og Anja Christensen. Hertil kommer et stærkt netværk af freelancere, der løser specialopgaver efter behov.

PR- og kommunikationsbureauet KALB, der i januar fejrede sit 10-årsjubilæum, udvider nu medarbejderstaben og får nye kompetencer inhouse. En grafisk designer skal sikre, at bureauet i stigende grad kan levere alle de ydelser, der hører til strategisk kommunikation og digitalisering af PR-disciplinerne.

Den klassiske PR-disciplin er i forandring – og det er markedet også. – Lige som resten af PR-branchen ser vi, at flere og flere virksomheder opprioriterer den strategiske kommunikation og brugen af strategiske rådgivere, siger Marianne Kalb, direktør i KALB – pr & kommunikation, og tilføjer: – Samtidigt er der med digitaliseringen et stigende behov for medarbejdere, der – udover at være “digitalt indfødte” – også har uddannelsesmæssige baggrunde, der betyder, at de let og ubesværet sætter sig ind i nye medier i takt med, at de opstår. Derfor har vi nu ansat Henriette Lykke Høyer, en skøn, ung kvinde der både er uddannet grafiker og multimediedesigner, udover at hun også er en fantastisk illustrator.

Relationer er vigtigere end nogensinde før

I dag handler PR ikke kun om at komme i medierne, men om at understøtte forretningsstrategiske mål med kommunikation. Derfor er det afgørende, at kommunikationspartneren byder på erfarne rådgivere, der kan sætte sig ind i forretningen. Samtidigt er PR som altid Public Relations – og netop relationerne er vigtigere end nogensinde før.

– Når vi ansætter medarbejdere i dag, går vi højere grad efter mennesker, der forstår at bevæge sig og hele tiden udvikle nye kompetencer og opbygge viden om nye medie, ligesom vi altid er på udkig efter mennesker med dét, vi med et smil kalder “outstanding interpersonal skills”, siger Kirsten von Wildenradt, partner i KALB og tilføjer; – Sådan et menneske har vi endnu engang være heldige at finde, og vi er super stolte over, at vi byder både nye og eksisterende kunder på et endnu stærkere KALB-hold.

Hos KALB har man gennem de seneste 10 år bevæget sig fra at være et klassisk PR-bureau med fokus på tekster og medierelationer til at være et strategisk bureau, der mere end nogensinde før udarbejder kommunikationsstrategier, kernefortællinger, kriseredskaber og content-planer til sociale medier og andet strategisk kommunikationsarbejde. Fremover kan bureauet således også byde på visualisering og grafisk arbejde.

– Før i tiden var det mest de allerstørste virksomheder, der beskæftigede sig med at have strategiske rådgivere, men nu kommer også mindre virksomheder og iværsættere på banen. De vil alle gerne ud over rampen og særligt ud på de sociale medier – og her betaler det sig at investere i PR-rådgivning, siger Marianne Kalb.

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk