Krisekommunikation

Strategi

Bæredygtig ledelse

Om Marianne

Marianne er både hjertet & hjernen bag KALB.

Yoda, guru, troldkvinde, jack of all trades. Kært barn har mange navne. Men det er ikke kun, fordi hun er kær. Det er altså mest, fordi hun er skarp som et samuraisværd.

Marianne har en helt særlig evne til lynhurtigt at fornemme og forudse, hvilken vej vinden blæser. Det har hun fået gennem 20 års erfaring med krisekommunikation – både når krisen er brudt ud eller er på vej.

Udover det strategiske krisearbejde har hun stærke konceptkompetencer og er et PR-menneske til fingerspidserne. Hun finder de rette ord og sætter dem i verden. Og så er hun altid god for en god idé.

Den slags erfaring kan ikke købes for penge eller tages for ECTS-point. Den slags kommer fra årevis i faget.

Efter Marianne blev uddannet i Sprog & Ledelse fra Syddansk Universitet samt University of Leicester, var hun ansat i flere større danske organisationer. I 2007 grundlagde hun KALB efter ni år hos ECCO, senest som International PR Manager, og et år som Department Manager hos Sydbank.

Siden har Marianne suppleret sin uddannelse med et forløb om Digital Ledelseskultur fra Business Academy Aarhus og en professionel bestyrelsesuddannelse fra Board Governance.

Bestyrelsesarbejdet er et helt kapitel for sig. Mariannes dage består nemlig 50% af kunderådgivning og 50% af bestyrelsesarbejde i blandt andet MotorPower, Aage & Anna Gram Fonden, Aabenraa Live, Tørning Mølle og Masker i Marsken. Hun er desuden udpeget medlem af regionaludvalget under Dansk Erhverv, samt medlem af Bestyrelseskvinder og Selection F.

Du kan læse hele kapitlet på hendes bestyrelsesprofil lige her.

Mariannes hjerte banker for at udvikle hjernen. Derfor er hun i øjeblikket i gang med at tage en Mini MBA i Sustainability Management fra Aros Business Academy.

Fun fact

Marianne er pjattet med livemusik, strik og gode gin & tonics. Og allerbedst er det, når det kan kombineres.

Det er næsten garanteret, at Marianne altid er på farten.

… når hun med pendulfart suser mellem kontoret, kundemøder, hjemmet, garnbutikker, bestyrelsesmøder, hundeskoven med Walter, de voksne børn i Århus og København, sommerhuset og weekend-getaways rundt i Europa.

Cases

Kohberg Bakery Group

Kohberg Bakery Group

Som det største danskejede bageri og med mere end 500 ansatte er Kohberg bevidst om sit samfundsansvar. Og den årlige CSR-rapport er et vigtigt redskab, der både skærper fokus internt og udbreder kendskabet til Kohbergs indsats eksternt.

Se resultatet

VinduesTeknikeren

VinduesTeknikeren

Den nyopstartede virksomhed VinduesTeknikeren kontaktede os gennem SMV:Grøn – en EU-finansieret tilskudsordning. Ønsket fra VinduesTeknikeren var at få rådgivning til deres formidlingsstrategi.

Se resultatet

Skal vi skabe noget sammen?

Ethvert godt samarbejde begynder med, at vi ser hinanden i øjnene og sætter os sammen omkring bordet og taler om, hvad I har behov for – og hvad vi kan hjælpe jer med.