Julehilsen fra Kalberne

Nyhedsbrev – Glædelig jul

Vi lader så småt julefreden sænke sig over kontoret. Men inden vi lukker og slukker for i år, er det selvfølgelig tid til at ønske dig en rigtig glædelig jul!

Vi startede året med et brag af en 10-års jubilæumsfest, men det var langt fra årets eneste højdepunkt. 2017 bød nemlig også på endnu en ny kollega, så vi nu har grafiske kompetencer in-house, og mens vi nærmest løb ind i efteråret, kom der helt uventet en gazelle springende ind i favnen på os, da vi blev kåret til Gazellevirksomhed.

Året har budt på mange spændende opgaver fra både gode, velkendte kunder, og også en række nye bekendtskaber er kommet til. Tak for det gode samarbejde, tak for masser af inspiration og ikke mindst tak for de mange gode grin!

Kontoret holder lukket fra den 21. december, og vi er tilbage igen den 3. januar, hvor det nye år venter med nye opgaver og nye tiltag. Noget af det kan du læse mere om herunder.

Kram fra

KALBERNE

 

Kom til kursus hos KALB

I slutningen af januar tager vi hul på en kursusrække for dig, der vil have bedre styr på Facebook, LinkedIn og Snapchat. Kurserne tager udgangspunkt i, hvordan du og din virksomhed er til stede på de sociale medier. Der er kurser, der fokuserer på grundlæggende funktioner, og kurser der tager arbejdet med sociale medier et skridt videre.

Læs hele kursuskataloget, hvor du også kan se, hvordan du tilmelder dig her

Vi glæder os til at se dig!

 

Husk KALB-morgen den 26. januar!

Årets første KALB-morgen finder sted fredag den 26. januar. Som altid foregår det hos os på Aavedvej.

Temaet bliver meldt ud i begyndelsen af det nye år, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Du kan holde dig opdateret via af vores Facebookside, hvor du også kan tilmelde dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev [her].

Se det originale nyhedsbrev her.

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.