Kriseberedskab
Kriseberedskabet bliver jeres vigtigste ven, når stormen raser
Kriseberedskab
Har I styr på jeres kriseberedskab i virksomheden? Ja, vil mange svare – vi har en klar plan for, hvad der skal ske, hvis der sker en ulykke, hvilke døre der må åbnes og lukkes, hvor vi skal samles og så videre.
Men har I også styr på jeres krisekommunikationsberedskab?
Krisekommunikationsberedskabet hjælper jer til at håndtere den akutte krise, så I ikke oven i hændelsen, dét der skete, også får en kommunikationskrise – og dermed skal håndtere en dobbeltkrise. Beredskabet udstikker planen for, hvad I gør i hvilken rækkefølge. Hvem skal orienteres og inddrages hvornår. Hvem består af krisestaben af – og hvem sørger for, at det vigtige crisis mission statement bliver udarbejdet, så fortællingen om, hvad der sker hos jer, står knivskarpt lige fra begyndelsen.
Vi kan hjælpe jer med at udarbejde jeres kriseberedskab, så I er klar til fremtidens kriser.
Et stærkt kriseberedskab hjælper jer i den akutte krise.
Et beredskab for krisen
Hvilket internt issue kunne du mindst tænke dig blev en offentlig krise?
Jeres kriseberedskab udgør fundamentet for den måde, I håndterer fremtidens kriser på. Det kan være håndtering af eventuelle issues, som får mediernes opmærksomhed – eller som kunder eller andre interessenter interesserer sig for. Et gennemarbejdet kriseberedskab sikrer, at I på forhånd har indkredset de væsentligste og mest sandsynlige issues for netop jer – måske som en del af krisesimulering.
De issues, som I ønsker jer allermindst som veludviklede kriser, tager vi under kærlig behandling og udarbejder Q&A-dokumenter til hver af dem. Det betyder, at I ikke skal begynde helt fra bunden, når krisen rammer jer. I får styr på hovedbudskaber og jeres holdning til sagen, før den er hændt.
Beredskabet indeholder også konkrete og vigtige fakta om jeres virksomhed – fakta, værdier og holdninger, der med fordel kan inddrages i enhver krisesituation. Det indeholder jeres pressepolitik – og dermed får I styr på, hvem der egentlig udtaler sig om hvad – og hvornår. I forbindelse med beredskabet kortlægger vi jeres stakeholdere – og matcher dem op mod de identificerede issues.
Beredskabet indeholder også en grundlæggende tjekliste for vigtige handlinger før, under og efter krisen.
Stå stærkere i krisetid
Ethvert godt samarbejde begynder med, at vi ser hinanden i øjnene og sætter os sammen omkring bordet og taler om, hvad I har behov for – og hvad vi kan hjælpe jer med.