Strategisk kommunikation / Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategien hjælper dig med at opnå dine forretningsmål.

Kommunikationsstrategi

Hos KALB siger vi altid, at dét, du kommunikerer og markedsfører, skal understøtte din forretningsstrategi.

Derfor kan du forvente, at vi spørger ind til din virksomhed og målene for fremtiden – for det er netop dét, der skal danne fundament, når vi udarbejder en kommunikationsstrategi i samarbejde med dig. Vi vil gerne forstå din virksomheds mål, værdier og budskaber, så vi sammen skaber en skarp og anvendelig kommunikationsstrategi, som du nemt kan implementere og eksekvere på.

Hvad indeholder den?

En kommunikationsstrategi kan udfoldes på mange måder afhængigt af, hvad din virksomhed har brug for og ønsker at opnå.

Som regel indeholder den elementer som formål, mål, målgruppeanalyse, budskaber og kanaler – i nogle tilfælde også et kriseberedskab. Hvad din virksomhed har brug for, finder vi ud af i fællesskab – her har vi gode erfaringer med at afholde workshops, hvor relevante medarbejdere inddrages og giver deres besyv med. Ofte gemmer der sig vigtige guldkorn og erfaringer blandt virksomhedens medarbejdere, som gør kommunikationsstrategien endnu skarpere.

Fordelen for din virksomhed i at have en gennemarbejdet kommunikationsstrategi er, at den bidrager til at skabe en stærk og konsistent identitet, der understøtter dit brand og dit budskab. For at bruge en kendt udtryk er den med til at skabe den røde tråd i din kommunikation – og så gør den det nemmere for dig at målrette din kommunikation, fordi kommunikationsstrategien giver dig en bedre forståelse for din målgruppe. Når du kender din målgruppe, er det nemmere at vide, hvor og hvordan du når dem.

Har du brug for en hånd med at implementere strategien, kan vi også hjælpe dig med det – uanset om dit budskab skal ud over rampen digitalt, i billeder eller i medierne.

Kommunikationsstrategien er rammen

for din fremtidige kommunikation og tager højde

for meget – vi arbejder blandt andet med:

 

Målgruppeanalyse

Budskaber

Årsplaner

Implementering og eksekvering

Måling og evaluering

Workshops

Interessentanalyse

Anbefalinger og retningslinjer

Personaer

Kanaler og platforme

SWOT-analyse

Målgrupper og segmentering

Kernefortælling

Handlingsplaner

Formål og mål

Konkurrenter

Cases

Lund og Lykkegaard Arkitekter

Lund og Lykkegaard Arkitekter

Virksomheder er altid på en udviklingsrejse, og med Lund og Lykkegaard Arkitekter var vi med på rejsen som rådgivere i deres NextStep-forløb. Vores rolle var at guide dem i at finde helt ind til formålet med deres kommunikation, så de fik redskaberne til arbejdet med markedsføring af deres arkitektvirksomhed.

Se resultatet

N.T. Bolig Pavillon

N.T. Bolig Pavillon

Hos N.T. i Tinglev ønskede de at udbrede kendskabsgraden til deres nyeste forretningsområde, N.T. Bolig Pavillon, og på samme tid vedligeholde det lokale kendskab til deres tre andre forretningsområder. De ville gerne øge deres online tilstedeværelse og ønskede at udforske nye digitale platforme og kanaler.

Se resultatet

Masker i Marsken

Masker i Marsken

Foreningen Masker i Marsken stod overfor lanceringen af Danmarks nye Strikkefestival, Masker i Marsken, og havde i den forbindelse brug for at udbrede kendskabet til festivalen og sætte skub i billetsalget. Vi var med fra start, og her hjalp vi indledningsvist foreningen med at udarbejde en visuel identitet, designmanual og hjemmeside, som havde til formål at informere om festivalen til både interessenter, frivillige, stadeholdere og gæster.

Se resultatet

Strategisk kommunikation

Kommunikations-
strategi

Målgruppeanalyse

PR &
pressehåndtering

Branding

Grøn kommunikation
& ESG-rapport

Skal vi skabe noget sammen?

Ethvert godt samarbejde begynder med, at vi ser hinanden i øjnene og sætter os sammen omkring bordet og taler om, hvad I har behov for – og hvad vi kan hjælpe jer med.