10-05-21 / Skrevet af Marianne Kalb

Sådan skal du forholde dig til iOS 14 opdateringen

Hvilke konsekvenser har opdateringen?

Apple laver opdateringen for at beskytte forbrugernes privatliv online ved at sikre, at virksomheder ikke længere har adgang til den data, der viser, hvad de foretager sig online, medmindre brugeren selv giver tilladelse til det. Det kommer til at påvirke alle, som bruger Apple produkters – iPhone, MacBooks, iMacs, iPads og de sociale mediers algoritmer, som dine online annoncer er baseret på.

Facebook, Instagram, LinkedIn og andre sociale medier tracker informationer om forbrugerens adfærd online via forbrugernes IP-adresse gennem en pixel (et kodestykke), som integreres på virksomhedens hjemmeside. Det gør det muligt at tracke forbrugeren, hvis de for eksempel klikker på en Facebookannonce og ledes videres til hjemmesiden.

Med iOS opdateringen får forbrugerne mulighed for at vælge, om de vil tillade, at apps og hjemmesider tracker deres handlinger online. Ligesom de på nuværende tidspunkt skal gøre med cookies, når de tilgår en hjemmeside. Ligesom med cookies forventes det, at kun halvtreds procent af forbrugerne vil give tilladelse til at blive tracket.

Med iOS opdateringen vil mængden af forbrugerdata, algoritmerne og virksomhederne kan tracke, blive endnu mindre, og det bliver derfor sværere at:

  • Lave kopimålgrupper og look-a-like målgrupper
  • Lave re-targeting og re-marketing kampagner
  • Måle konverteringer på hjemmesiden
  • Vurdere, om kampagner skaber resultater

Meget er stadig uvist, omkring hvilke følger

opdateringen vil få, da Apple ikke har meldt meget ud. De har som nævnt kun meldt ud, at den vil blive udrullet i starten af 2021 – hvilket kan være når som helst.

Hvordan skal du forberede dig?

Som de eneste af de store sociale medie platforme har Facebook meldt ud, hvordan de forholder sig til opdateringen og rådgivet annoncører på deres platform om, hvad de skal gøre.

Hvis du fortsat vil annoncere på Facebook, når Apple trykker på startknappen, er der en række handlinger, du skal foretage dig i din Business Manager.

Først og fremmest skal du sørge for at verificere dit domæne, hvilket kræver, at du har administrator-adgang til din virksomheds

Facebook Business Manager. Du vil herefter blive bedt om at indsætte et lille stykke kode på din hjemmeside i dens back-end. Verificerer du ikke dit domæne på Facebook, vil det ikke være muligt for dig at oprette annoncer på Facebook, når først opdateringen træder i kraft.

Derudover skal du udvælge og prioritere otte konverteringshændelser, som du fremover vil køre annoncer på. På nuværende tidspunkt kan du vælge mange forskellige konverteringer, som du vil tracke på din hjemmeside, men fremover er det kun muligt at udvælge otte. Det er derfor vigtigt, at du overvejer grundigt, hvilke konverteringer det er vigtigst for dig at måle på. Kører du annoncer, hvor andre konverteringshændelser er målsætningen, vil Facebook automatisk slukke for dem.

Kort sagt, så er det vigtigt, at du hurtigst muligt sørger for at verificere dit domæne og udvælger otte konverteringshændelser i din Facebook Business Manager, hvis du fortsat vil annoncere på Facebook.

Hvad skal du være opmærksom på?

Da det kun er ”udenfor” Facebook, at virksomheder ikke kan tracke forbrugernes handlinger, bør du forsøge at tilpasse kunderejsen, så brugerne i høj grad forbliver på Facebook og foretager deres handlinger der. Hvis I leder dem videre til hjemmesiden, har I kun en lille chance for at måle, om de foretager sig noget værdifuldt.

Derudover vil der fremover være en forsinkelse på 72 timer, fra man sætter en annonce i gang, til man kan se resultaterne. Præsterer annoncen ikke de første par dage, skal man altså have is i maven og vente minimum 72 timer, før man vurderer, om der skal laves ændringer.

Det vil fremover også være sværere at definere målgrupper, hvorfor I højst sandsynligt vil være nødt til at køre med bredere målgrupper. Det stiller helt naturligt højere krav til jeres content

og betyder, at I skal være endnu skarpere på at lave content, som lige præcis de brugere, I gerne vil ramme, interesserer sig for.

Den positive nyhed er dog, at det forventes, at en del af de virksomheder, som annoncerer på Facebook lige nu, enten vil stoppe med det eller skrue ned for det. Dermed forventes prisen også at blive lavere for de virksomheder, som fortsat annoncerer.

Følg med i KALBeriet

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.