En illustration siger mere end 1000 ord

Af: Henriette Lykke Høyer

Men en god illustration kan hjælpe din virksomhed, mere end du måske lige tror.

Når en virksomhed for eksempel skal forklare komplicerede processer eller informationer, kan en god illustration lette kommunikationen og gøre det lettere for modtageren at forstå budskabet. Ofte vil du opleve, at du ikke behøver skrive nær så meget forklarende tekst, hvis du supplerer teksten med en velovervejet illustration.

På et mindre plan findes det man kalder ikoner, som i virkeligheden er en komprimeret udgave af en illustration. Et ikon bliver brugt mange steder, så som hjemmesider og apps, men også steder som lufthavne og butikker. Ikoner giver afsenderen muligheden for at kommunikere meget på lidt plads. Samtidig kan ikoner afkodes på lang afstand samt i bevægelse. Et punkt hvor tekst kan have svært ved at nå samme resultater.

Illustrationer kan selvfølgelig også bruges til andet end bare at beskrive og forklare, de kan for eksempel bruges til at underbygge en virksomheds fortælling og brand. Hvis nu der er tale om en familieejet virksomhed med en lang historie, så kan de med fordel bruge rå skitsetegninger i sort og hvid i deres visuelle udtryk og kommunikationsmateriale. På den måde vil illustrationerne sammen med den skrevne information give en samlet fortælling om virksomheden. Derimod hvis man ser på en virksomhed, som producer juice til børn, så skal de måske nærmere benytte sig af farverige computerillustrationer, der appellerer til målgruppen. I begge tilfælde er det vigtigt hele tiden at være klar over, hvad man gerne vil kommunikere til omverden, præcis ligesom med alt andet kommunikation.

Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord – men det samme gør en illustration. Så husk at bruge dem til deres fulde.

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.