10-09-21 / Skrevet af Louise Høegh Jensen 

Er din hjemmeside brugervenlig nok for Googles Core Web Vitals?

Googles tre nye kvalitetsparametre, som samlet går under betegnelsen Core Web Vitals, trådte i kraft i juni i år. De nye kvalitetsparametre skal sikre at når brugere søger på Google får de ikke kun hjemmesider med kvalitetsindhold, men også brugervenlige sider. Core Web Vitals består af tre specifikke målinger af hastighed og brugerinteraktion, hvilket Google mener har indflydelse på den samlede brugeroplevelse på din side. Arbejder du med SEO eller Googleannoncering, kan det altså være en god ide at få kigget på de tre parametre, da det fra juni måned har haft indflydelse på din rangering på Googles søgeresultatside. De tre parametre er:

 

  • LCP – Largest Contentful Paint: hjemmesider som tager lang tid om at loade indholdet på siden, giver brugerne en dårlig oplevelse, og kan betyde høje afvisningsprocenter. LCP tager udgangspunkt i hvor lang tid, det tager at loade det indhold, som fylder mest på din hjemmeside. Det skal ifølge Google gerne fremgå på siden indenfor 2,5 sekunder, efter siden er begyndt at loade.
  • FID – First Input Delay: når først indholdet på siden er loadet, er næste indikation på en god brugeroplevelse, hvornår brugeren kan begynde at interagere med indholdet. FID måler den tid, det tager fra en bruger interagerer med noget indhold på siden, til browseren processerer interaktionen. Google vurderer, at en god side har en FID på under 100 millisekunder.
  • CLS – Cumulative Layout Shift: CLS måler på en sides visuelle stabilitet ved at se på, hvor mange gange layoutet skifter, når en bruger interagerer med siden. Google vurderer, at CLS skal være 0,1 eller mindre.

Følg med i KALBeriet

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.