10-09-21 / Skrevet af Louise Høegh Jensen
Apple iOS 15 – endnu en opdatering du skal tage højde for
Apple fortsætter deres kamp for at øge forbrugernes privatliv. De har netop annonceret, at de i sensommeren 2021 lancerer iOS 15-opdateringen. Hvor det med iOS 14-opdateringen var Facebookannoncører der stod for skud, er det nu e-mailannoncørernes tur. Den nye opdatering gør det muligt for personer med Apple produkter, der bruger Apple Mail-app’en, at slå ”Mail Privacy Protection” til.
Det betyder, at mailafsenderen ikke længere kan se, om modtageren åbner mailen, og hvornår den er åbnet. Det vil derfor ikke længere være muligt at bruge ”mail åbnet” som KPI, og det betyder at nogle funktioner, som for eksempel
at sende reminders til personer, som ikke har åbnet den forrige mail, ikke længere er muligt. Her vil man i stedet være nødsaget til at bruge ”klik” som KPI, hvilket stadigvæk vil være muligt at måle.
Det betyder også, at vi fremover ikke vil kunne stole lige så meget på resultaterne af A/B splittests, da der, ligesom på Facebook, vil være en vis procentdel af brugere hvis data, vi ikke kan tracke. Ydermere vil det heller ikke længere være muligt at se brugernes lokation, da Apple skjuler modtagerens IP-adresse, og sørger for at den ikke sendes tilbage til mailafsenderen.
Det betyder, at hvis du arbejder med nyhedsbreve i din kommunikation og markedsføring, vil du være nødt til at gentænke den måde du måler din kampagners performance på.
Har du brug for hjælp til at lægge en plan for din e-mail marketingindsats? Eller mangler du hjælp til at designe et mailflow? Så tag fat på vores online markedsføringskonsulent Louise Høegh Jensen på mail: louise@kalb.dk eller telefon 28715505 og få en uforpligtende snak.
Følg med i KALBeriet
Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.