Åh, lad mig blive grøn!

2020 skal være mit grønne år. Jeg kommer til at tage alle midler i brug
– godt, jeg har ubrugte nytårsforsætter fra tidligere år på lager!

Så kom vi på den anden side af 2019. Et år, der bød på en ny slags ungdomsrevolution. Hvor klimaoprøret – og opgøret – brød ud i lys lue med en lille, bleg, men stærk og fattet svensk pige i spidsen. Et år, hvor alt blev grønt og farvefirmaet Pantone missede timingen og besluttede, at årets farve i 2020 er blå. Næ nej, kære venner, blå er bare so last year – årets farve er grøn, jeg siger det bare.

Så vi må jo til det, og et nyt år er jo ikke til at kende fra det forrige, hvis alt er ved det gamle. Så derfor har jeg besluttet, at 2020 skal være mit grønne år. Allerede nu mærker jeg, at det nok ikke bliver lige så nemt som at melde sig ind i fitnessklub. Faktisk bliver det nøjagtigt lige så svært som at bruge det nyerhvervede medlemskab. Jeg kommer til at tage alle midler i brug. Men heldigvis fører mange veje til Rom – og jeg har desuden en stribe af ubrugte nytårsforsætter på lager fra tidligere år, som jeg har tænkt mig at sætte i spil. Hermed til inspiration og fri afbenyttelse:

  • Jeg skal strikke noget mere. Det nedsætter stress, og man kan ikke shoppe samtidigt. Eftersom jeg er en ret langsom strikker, er der desuden ingen fare for overforbrug af det økologiske garn (også selvom det fra Kina er meget billigere). En sidegevinst er, at med en lun trøje kan vi skrue ned for varmen.
  • Jeg skal købe færre kjoler! Faktisk ingen i de første tre måneder af 2020! Går det, tager jeg tre måneder mere. Men vær ikke nervøs, jeg skal nok finde noget at tage på – min mand mener, jeg har mere end 150 kjoler hængende. Og han har nok ret – jeg er holdt op med at tælle.
  • Mens jeg alligevel ingen kjoler må købe, kan jeg passende tabe mig. Det er nemlig blevet bevist, at tykke mennesker udleder mere CO2, så det er sådan set to fluer med ét smæk. OBS! Dette nytårsforsæt er kopieret fra 2019, 2018, 2017, 2016 og 2015, men da det nærmest er ubrugt, tapper det perfekt ind i genbrugsbølgen.
  • Jeg skal flyve meget mindre! Har taget en klimatest på nettet og fundet ud af, at mit CO2-aftryk er mindst 5 (FEM!) x højere end gennemsnitsdanskerens! Og det må være turene til Sydafrika, Texas, Malta, Oslo og London i 2019, der gør udslaget! Men jeg er udfordret, og allerede fra årets start bliver det bøvlet – vidste du, at man kan flyve til Berlin for under den halve pris af, hvad togbilletten koster? Det er faktisk ikke okay, og med den slags prisbenspænd kan man altså godt forstå, at vi forbrugere har svært ved at vælge grønt hver gang.
  • Komme i bedre form! Starte med at gå hver dag! Altså længere end fra skrivebordet til printeren og tilbage igen! Har sammen med tre veninder pustet liv i en gammel Messenger-tråd fra 2018, hvor vi havde samme nytårsforsæt og skulle bruge tråden til at koordinere gåturene. Den gang blev det kun til Messenger-tråden, herefter gik vi i stå. I år har vi allerede været afsted to gange – fremgang. I øvrigt: Hvor må jeg rapportere mit forbedrede CO2-aftryk?
  • Droppe madspild. Helt! Det lyder let, men hvis du nogensinde har prøvet at komme fra en position som madmor til en husstand på 5-6-7-stykker til sølle to personer, så ved du, hvor svært det er!
  • Huske min taske, når jeg handler og ikke købe plastposer! Huske, huske, huske!
  • Spise mere kylling, mindre ko. Dog holde fast i kalb. Pip Kommunikation lyder alligevel for skørt!
  • Fortsat lave sjov og ballade – hver dag! Man ved aldrig, hvornår verden går under!
  • Kysse mine børn i tankerne hver dag (Snyd! Det gør jeg allerede. Er dog sikker på, at kys i tankerne er go’ økostil fremfor fx at flyve til hovedstaden flere gange om ugen for at besøge de store eller snuppe dieselmotoren til efterskolen for at storkramme den yngste).
  • Kysse min mand MEGET mere. Det KAN resultere i færre kødfrie dage, men vi må se at justere en passende mængde!
  • Jeg skal overholde alle mine nytårsforsætter.
  • Endelig må jeg ikke gå ned på grønne drinks. Fulde af is. Mens vi stadig har is i denne verden.

Med ovenstående liste forventer jeg at kunne præstere ret så anseelige resultater ved udgangen af 2020. Tilbage har jeg kun en ægte bekymring – og det er: Hvordan undgår jeg at blive beskyldt for at lyve mig grøn, altså greenwashing? Jeg kan ikke dokumentere mit CO2-regnskab fra tidligere år, hvordan kan jeg så dokumentere fremgang? Og hvornår er det okay at kommunikere fremskridt – er det fx nok at tabe 0,3 kilo, før jeg reklamerer med mit vægttab på Facebook, eller skal der mere til? Alverdens ypperste såkaldte CSR-eksperter slår virksomheder, der forsøger sig med ”mange bække små gør en stor å”, hårdt oven i hovedet – det er slet, slet ikke er så let at være på den grønne gren. Men bare fordi noget er svært, skal det jo ikke afholde os fra at prøve, vel?

Vær velkommen, Fruens grønne år.

 

Offentliggjort i Jydske Vestkystens Weekendtillæg lørdag den 11. januar 2020.

Tilmeld dig KALBs nyhedsbrev
... og modtag løbende vores nyhedsbrev med tips og tricks, nyheder og inspiration fra vores verden.
Tak for din tilmelding
Din email er nu blevet tilføjet til vores nyhedsbrev. Og du vil nu løbende modtage vores tips & tricks.